Primær navigation

Ansøgningsgrundlag og planlagte ændringer

[10.01.2019]

STILs support har fået en del spørgsmål om, hvordan man kan se, om man har gjort, hvad man skal mht. at udfylde ansøgningsgrundlag på tilmeldinger.

Svaret er, at man pt. kun kan se det, ved at klikke sig ind på ansøgningsgrundlaget for at tjekke, at alle oplysninger er udfyldt, men at der er ændringer på vej, som skal lette overblikket.

I leverancen fra den 2. januar har vi fokuseret på, at få de mest nødvendige tilpasninger klar for at AUB kan sagsbehandle og udbetale veu-godtgørelse og befordringstilskud fra 1. januar 2019. Vi har derfor måtte udsætte nogle tilpasninger til en senere leverance, som vi forventer at idriftsætte ved udgangen af 1. kvartal. Det gælder bl.a. tilpasninger, som har til formål at tydeliggøre, om man har husket at søge om VEU-godtgørelse.

Kort beskrivelse af de planlagte ændringer

For kursusadministrator betyder ændringerne, at der på oversigterne ”kommende kurser” og ”afholdte kurser” bliver tilføjet en kolonne ”Ansøgningsgrundlag”, som viser status på ansøgningsgrundlag for de til holdet hørende tilmeldinger. Dvs. lige som du i dag kan se status på navngivning (udfyldt/ikke udfyldt) for et hold, vil du kunne se status på ansøgningsgrundlag, så du nemt kan se, om der er hold, hvor du mangler at gøre noget.

Når du klikker dig ind på holddetaljerne, dvs. der hvor tilmeldingerne vises, bliver der også tilføjet en kolonne ”Ansøgningsgrundlag” hvor du for hver tilmelding vil kunne se status på ansøgningsgrundlaget.

  • Status vil stå som "ikke muligt" hvis tilmeldingen vedrører uddannelsesaktivitet, der ikke giver ret til til veu-godtgørelse, eller hvis der er forhold på tilmeldingen, som gør, at man ikke kan få godtgørelse (Fx Kursisten har fast bopæl eller beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland)
  • Status vil stå som "Søger ikke", hvis der i ansøgningsgrundlaget er valgt "Nej, vi ønsker ikke at søge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud"
  • Status vil stå som ”mangler oplysninger”, hvis ansøgningsgrundlaget endnu ikke er udfyldt eller kun udfyldt delvist
  • Status vil stå som ”klar”, når alt er udfyldt, men endnu ikke hentet af AUB
  • Status vil stå som ”AUB behandler”, når AUB har hentet ansøgningen

For de øvrige roller, dvs. kursist og mindre virksomhed/selvstændig, vil du også kunne se ovennævnte statusser på ansøgningsgrundlag på Mit overblik, så du nemt kan se, om du mangler at gøre noget.