Primær navigation

Opsætning af ændringsloggen for udvalgte tabeller bliver standard i Navision Stat fra og med NS9.3

[18.02.2019]

 

En del skoler har allerede på eget initiativ opsat ændringsloggen for en eller flere relevante tabeller. Herudover går en hel del skoler sandsynligvis med tanker om at ville opsætte ændringsloggen – men har måske manglet den fornødne dokumentation.

Går man med sådanne tanker er der godt nyt fra Moderniseringsstyrelsen. Fra og med NS9.3 har man nemlig valgt – som standard - at opsætte ændringsloggen for en række udvalgte tabeller i Navision Stat.

Budskabet fra Navision supporten er derfor, at man på den enkelte skole med god samvittighed bør kunne stille egne bestræbelser i bero og afvente, at ændringsloggen bliver standard i den kommende version af Navision Stat.

Det er Navision supportens opfattelse, at ændringsloggen i NS9.3 bør kunne dække behovet hos langt de fleste skoler.

NS9.3 er ikke frigivet endnu – og bliver det efter planen først ultimo april 2019.