Primær navigation

Månedens tip: Benyt den indbyggede og gratis CVR integration i Navision Stat

[02.05.2019]

 

I Navision Stat medfølger en gratis mulighed for integration med CVR registret, der tilmed næsten er klar til brug.  

Brug af CVR integrationen giver dig 2 klare fordele:

- mulighed for online validering af debitor- og kreditordata op imod Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

- mulighed for opdatering af kreditor- og debitorkartotek med data fra CVR

CVR integrationen i Navision Stat er som nævnt gratis at bruge og kræver kun, at du indhenter brugernavn og adgangskode hos Erhvervsstyrelsen og herefter indtaster de modtagne oplysninger i Navision Stat.

Moderniseringsstyrelsen har lavet en udmærket vejledning til ibrugtagning og anvendelse af CVR integrationen, men du er selvfølgelig velkommen til at kontakte Navision Stat supporten hvis du ønsker hjælp til funktionen.
 


NB: Bemærk venligst at den tidligere CVR integration - "CVR Online" - udgik ved udgangen af 2018 og er blevet erstattet af en ny integration kaldet "ElasticSearch".