Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Primær navigation

Systemsammenlægning - Teknisk Skole Silkeborg og Silkeborg Business College er fusioneret og evt. for sent sendte ansøgninger

[03.09.2018]

Teknisk Skole Silkeborg og Silkeborg Business College er fusioneret til College 360. I den forbindelse gennemføres der en sammenlægning af de to skolers administrative systemer. Fra 28. august 2018 og ca. en måned frem, er der lukket for dataoverførsler mellem de to skolers administrative system EASY-A og EfterUddannelse.dk. Det betyder, at der i perioden ikke bliver overført nye/ændrede tilstedeværelsesoplysninger og nye/ændrede kursus- og tilmeldingsoplysninger fra de to skoler. Der kan derfor være kursister og virksomheder, som har været eller haft medarbejdere på kursus på Teknisk Skole Silkeborg og Silkeborg Business College i sammenlægningsperioden, som får sendt deres VEU-ansøgning for sent.

Vi henviser i den forbindelse kursister/arbejdsgivere til Beredskabsplanen for EfterUddannelse.dk, da den forsinkede afsendelse skyldes tekniske årsager. Der vil også være en længere periode, hvor a-kassen ikke kan hente opdaterede tilstedeværelsesoplysninger fra de to skoler.

Der kommer en nyhed her på siden, når der igen er åbnet for dataoverførsler mellem den sammenlagte College 360 og EfterUddannelse.dk.