Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Primær navigation

Ny registreringspraksis af tilbageholdelse i SKP-ydelse

[05.07.2018]

Fremadrettet skal det registreres i EASY-P, når skolen nedsætter skolepraktikydelsen forholdsmæssigt, fordi skolepraktikelever har ulovligt fravær, herunder fra den del af skolepraktikundervisningen som specifikt anvendes til praktikpladssøgning. Forholdsmæssig nedsættelse af skolepraktikydelsen fremgår af § 5, stk. 6 i Bekendtgørelse nr. 1677 af 22. december 2010 om skolepraktikydelse og skoleydelse til elever i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse.

 

Registreringen skal foretages for at gøre det muligt at følge omfanget af forholdsmæssig nedsættelse af skolepraktikydelsen. Registreringen følger af trepartsaftalen fra august 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om bl.a. flere praktikpladser, hvor forholdsmæssig træk i skolepraktikydelsen ved ulovligt fravær er tydeliggjort.

 

”Vejledningen i registrering af skolepraktik” er opdateret med ovennævnte registreringspraksis i afsnit 4.6.

 

Vejledningen er generelt opdateret, blandt andet med:

 

  • Registrering af søgende elever
    Elever uden uddannelsesaftale skal være registreret i EASY-P (og have synlig profil på Praktikpladsen.dk) senest 8 uger før grundforløbets anden del slutter.
  • Elever skal optages til skolepraktik på det trin, som fremgår af elevens uddannelsesplan.
  • Skærpede krav om virksomhedsforlagt praktik
    Elever må højst have 6 ugers virksomhedsforlagt praktik i sin uddannelse. Heraf højst 3 uger i samme virksomhed
  • Skærpede krav om delaftaler
    Elever må kun indgå en delaftale med samme virksomhed, og delaftalen kan ikke forlænges

 

Læs nærmere om ovenstående i ”Vejledning i registrering af skolepraktik

 

Venlig hilsen
Styrelsen for It og Læring