Primær navigation

Aftaleblanketter er opdateret. OBS: Ny afkrydsning på tillæg der skal registreres i EASY-P

[21.11.2018]

PDF blanket til Uddannelsesaftale, Tillæg til uddannelsesaftale og Ophævelse af uddannelsesaftale er opdateret og findes her: https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/praktik/uddannelsesaftaler/blanketter-til-uddannelsesaftaler

Det kan fremhæves, at uddannelsesaftalen nu kun fylder 2 sider. Feltet forbeholdt skolens påtegning er nu nederst på blanketten. Derudover er punktet udvidet med afkrydsningsmulighed for markering af rettelser eller forbehold.

Vejledningerne til blanketterne er ikke længere tilgængelige fra info-knap på blanketterne, men ligger som særskilt fil hvor blanketterne tilgås.

Den digitale uddannelsesaftale i Elevplan justeres ikke.

På tillæg til uddannelsesaftale skal virksomheden fremover krydse af, hvis forlængelse af aftaleperiode af delaftale eller kort aftale skyldes forhold i §58 eller §59 vedr. sygdom, barsel m.m. Hvis feltet er krydset af, skal tillægget i EASY-P have registreret supplerende aftaletype 1072 ”Kort eller del forlænget pga. sygdom, orlov, m.m.” i kombination med supplerende aftaletype for A-tillæg EASY-P. Registreringen giver skolen bedre forudsætninger i sagsbehandlingen af hvorvidt tillægget er lovligt.

Vejledning om registrering af korte aftaler og vejledning om registrering af skolepraktik er opdateret.

 

Venlig hilsen
Styrelsen for It og Læring