Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.

Primær navigation

Opdatér brugeradgang og elevdata i egu-portalen

[19.06.2018]

Den 25. maj 2018 trådte den nye databeskyttelsesforordning (GDPR) i kraft.

Dette gør det igen aktuelt for brugere af egu-portalen at se på, om det er muligt at opdatere status eller slette persondata i portalen.

1)
Enhver bruger, der kan logge ind i egu-portalen, har mulighed for at passivere tidligere kolleger på sit arbejdssted.

  • Gå i Administration – ’Mine oplysninger’.
  • Tjek om du ser ’Vejledere på mit arbejdssted’, der ikke længere benytter portalen.
  • Klik på knappen ’Passiver’ under ’Handlinger’ ud for brugerens navn og kontaktoplysninger for at passivere vedkommende.
    Knappen skifter herefter navn til ’Aktiver’.

Passiveringen medfører, at den tidligere kollega ikke længere kan logge ind på dit arbejdssted. Hvis du kommer til at passivere en forkert bruger, kan du blot klikke på knappen ’Aktiver’ ud for brugerens navn og data. Så kan brugeren logge ind igen.

2)
Tjek, om I med tiden skulle have oprettet elever uden uddannelsesplan. Dvs. elever, der er indlæst med cpr-data, men aldrig er begyndt på erhvervsgrunduddannelsen.

  • Log ind. Din startside er 'Elevoversigt'.
  • Vælg kolonnen 'Elevens status' og sæt elevens status til henholdsvis: ’Henvist’, ’Visiteret’, ’Henlagt’ og ’Afvist’ i rullemenuen.
  • Klik på elev-linjen på Elevoversigt, hvis du ser et cpr-nummer uden dato under ’Start’ og ’Slut’. Så havner du på en tom Uddannelsesplan.
  • Elever uden uddannelsesplan kan du slette fra portalen på faneblad 'Stamdata' vha. Slet-knappen nederst i venstre hjørne.

Alle de cpr-numre, der under hver elevstatus blot er oprettet uden datoer i ’Start’ og ’Slut’ på oversigten af elev-linjer, skal du tage stilling til.

Bemærk: Der kan undtagelsesvis være elever under fremsøgningen 'Visiteret' på 'Elevoversigt' med start- og slutdato. Dette betyder, at de har en Uddannelsesplan. Denne status er en fejlvisning. Her skal du:

  • Gå ind på eleven (klikke på linjen).
  • Gå i faneblad 'Stamdata'.
  • Vælg den rigtige status i rullemenuen 'Elevens status' øverst til højre under elevens Stamdata.
  • Gem rettelsen.

Med venlig hilsen
Styrelsen for It og Læring