Primær navigation

Praktikpladsen.dk: Oplysninger om aftaler og elever tilbage på virksomhedens side

[12.10.2018]

Oplysninger om aftaler og elever er tilbage på virksomhedens side i Praktikpladsen.dk. Disse oplysninger har været meget efterspurgt siden omlægningen til den nye Praktikpladsen.dk.

Praktikpladsen.dk viser - for alle virksomhedens aktuelle godkendelser - hvor mange elever, virksomheden aktuelt har ansat på den pågældende uddannelse (og speciale) og dato for næste aftaleudløb.

Hvis virksomheden ikke har elever ansat aktuelt, vises oplysninger om virksomheden har haft elever inden for det seneste år.

Disse oplysninger skal hjælpe en søgende elev med at vurdere potentialet for at søge ansættelse i virksomheden. 

 

Oplysningerne er baseret på alle registrerede uddannelsesaftaler.

 

Hvis virksomheden i Praktikpladsen.dk har markeret, at de ikke ønsker uopfordrede ansøgninger, vises kun dette - uden oplysninger om elever og aftaleudløb. 

 

STIL arbejder på en løsning, så disse oplysninger også fremgår i listen af praktiksteder, der fremkommer ved en søgning.

 

Venlig hilsen

Styrelsen for It og Læring