Der er pr. 1. januar 2018 kommet en ny undtagelse til kravet om 14 dages forudgående beskæftigelse for medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst, som regulerer hjemsendelse pga. vejrlig. Vejrlig er når en medarbejder sendes hjem pga. vejrmæssige forhold, der forhindrer medarbejderen i at udføre sit arbejde. Undtagelsen it-understøttes først til foråret, så vi anbefaler, at virksomheder og kursister – der er omfattet af vejrlig - venter med at sende VEU-ansøgningen til EfterUddannelse.dk er klar. Ansøgninger som vedrører vejrlig, og bliver sendt for sent pga. manglende it-understøttelse, må ikke blive ”ramt” af 4-ugers fristen. EfterUddannelse.dk vil mærke de relevante VEU-ansøgninger med en OBS-info, så a-kassen kan se, hvorfor VEU-ansøgningen er sendt for sent.
Lidt mere om vejrlig og den kommende it-understøttelse
Den nye undtagelse er et initiativ i trepartsaftalen (nr. 40), og vedrører kursister, der er omfattet af regler, som regulerer hjemsendelse pga. vejrlig (LOV nr 1693 af 26/12/2017):
», og at der for uddannelsesdeltagere omfattet af visse overenskomster ikke er et krav om forudgående beskæftigelsesperiode«.
EfterUddannelse.dk vil blive tilpasset, så der tilføjes et nyt spørgsmål vedr. vejrlig. Spørgsmålet bliver kun vist og udfyldt, hvis der er svaret Nej til hhv. ansat 14 dage forud og deltagelse i certifikatkursus med løn.
Brugerens svar på spørgsmålet vil blive vist i ansøgningen på a-kasse siden, og evt. også i en ny version af ansøgningswebservicen, så a-kassen selv kan vælge, om den vil tilpasse eget a-kassesystem til den nye undtagelse.
Desuden vil eIndkomstjobbet blive tilpasset, så der vises ”Ej relevant” til oplysningen ”Ansat 14 dage forud”, hvis der er svaret Ja til spørgsmålet ”Er kursisten omfattet af regler for hjemsendelse som følge af vejrlig?”. Endelig vil relevante ansøgninger blive mærket med en OBS-info, så a-kassen eller uddannelsesstedet kan se, hvorfor ansøgningen sendes efter ansøgningsfristen. Mærket/OBS-infoen bliver kun sat på VEU-ansøgninger, hvor der er svaret ja til, at kursisten er omfattet af regler, der regulerer vejrlig og som vedrører perioden 1. januar 2018 og frem til at EfterUddannelse.dk kan understøtte ændringen.