STIL's hotline får jævnligt henvendelser fra brugere, som oplever at få serverfejlen "Error 500--Internal Server Error"efter log ind på EfterUddannelse.dk. Fejlen kommer, hvis brugerens rettigheder til EfterUddannelse.dk er begrænset til et SE-nummer.
Hvis du oplever fejlen, skal du tjekke dine rettigheder på NemLog-in:
- Log ind på https://brugeradministration.nemlog-in.dk/
- Gå på Min profil og tjek "Brugerens rettigheder"
- Ud for rettigheder til EfterUddannelse.dk, dvs. rettigheden "Ret til at administrere VEU-kurser", "Ret til at ansøge om VEU-godtgørelse", eller evt. Basispakken (der også indeholder rettigheder til EfterUddannelse.dk), må der IKKE stå et SE-nummer i kolonnen Organsiationsenhed. Det betyder, at rettigheden er begrænset til et SE-nummer
- Det samme gælder, hvis du har digital fuldmagt til at anvende EfterUddannelse.dk på vegne af en anden virksomhed. Den digitale fuldmagt må heller ikke være begrænset til et SE-nummer
- Hvis der står angivet et SE-nummer i kolonnen Organisationsenhed, skal rettigheden fjernes og tildeles igen uden begrænsning på SE-nummer, dvs. til "hele organisationen" eller evt. begrænset til en p-enhed
Det er din NemLog-in brugeradministrator, som kan rette i de tildelte rettigheder. Og hvis du har digital fuldmagt, er det virksomheden, som har tildelt fuldmagten, der skal rette den digitale fuldmagt.