Hop til indhold

Fra mandag den 2. januar 2023 er det muligt at indgå digitalt tillæg til uddannelsesaftale i Lærepladsen.dk

Lærepladsen.dk understøtter dermed fuld digitalisering af aftaleindgåelse med: 

• Uddannelsesaftale
• Tillæg til uddannelsesaftale
• Ophævelse af uddannelsesaftale, herunder erklæring om delvist gennemført uddannelse

Udfyldelse af tillæg sker efter samme princip som indgåelse af uddannelsesaftale, hvor tringuiden gør det overskueligt og let. Lærepladsen.dk sender automatisk besked til parterne ved statusskift, underskrift og skolens registrering.

Uanset om uddannelsesaftalen er indgået digitalt i Lærepladsen.dk, i Elevplan eller på PDF-blanket, er det let at indgå tillæg digitalt. Oprettelse af tillæg kan startes med to klik efter fremsøgning af eleven.

Fra Aftaleoversigten:

• Klik på elevnavn
• Klik på ”Opret tillæg”

Fra Elevoversigten:

• Klik på elevnavn og vælg uddannelsesforløb
• Klik på ”Opret tillæg”

Tillægget er udfyldt med de oplysninger Lærepladsen.dk allerede har fra uddannelsesaftalen. Via tringuiden skal der blot udfyldes de ændringer, der gør sig gældende for tillægget.

Der videreudvikles på:

• uddannelsesaftalen med henblik på at understøtte indgåelse af kombinationsaftale

• tillægget med henblik på understøttelse af ændret ejerforhold, samt skift af virksomhed, som er en særlig mulighed for Jordbrugets uddannelser og Mejeristuddannelsen.

Med venlig hilsen
Styrelsen for It og Læring