Hop til indhold

Ophævelse af uddannelsesaftale kan ske digitalt på Lærepladsen.dk, ligesom indgåelse af uddannelsesaftale kan ske digitalt. Der sendes automatiske beskeder til parterne ved statusskift, underskrifter og registreringer.

Uanset om uddannelsesaftalen er indgået digitalt i Lærepladsen.dk, i Elevplan eller på PDF-blanket, er det let at bruge den digitale ophævelse af uddannelsesaftalen. Man kan ophæve en aftale på to måder:

  1. Fremsøg eleven via elevoversigten og find aftalen. Klik på de tre prikker og vælg ’Ophæv aftale’.
  2. Find aftalen via aftaleoversigten, såfremt aftalen er oprettet i Lærepladsen.dk eller Elevplan. Klik på aftalen. Øverst på siden er menupunktet ”Ophæv aftale”.

Ophævelsen udfyldes via tringuide på samme måde som oprettelse af uddannelsesaftale.

Ophævelsen er forudfyldt med de oplysninger, der er adgang til fra uddannelsesaftalen.

Ved ophævelse af uddannelsesaftale er virksomheden forpligtet til at give eleven en Erklæring om delvist gennemført oplæring.
Lærepladsen.dk understøtter Erklæring om delvist gennemført oplæring, med et indbygget frivilligt trin i ophævelsen.

Vi kan desuden oplyse, at digitalisering af tillæg til uddannelsesaftale er under udvikling.

Med venlig hilsen
Styrelsen for It og Læring