STIL er i gang med en række forbedringer og udvidelser til elevprofilerne på Lærepladsen.dk.
Kørekort
Elever kan nu angive, hvorvidt de har kørekort til personbil, eller om de er ved at tage kørekortet. Dette angives under trin ’4. Beskriv dig selv’ i profilen.
Informationen vises for virksomheder, når de tilgår elevernes profiler. Informationen kan bidrage til at matche virksomheder og elever, og STIL har været i dialog med flere virksomheder, som hilser informationen om kørekort velkommen.
Udvidelsen af elevprofilerne sker som led i trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar.
Bedre flow
Elevernes indgang til profilen er blevet ensrettet og mere intuitiv. På ’Min side’ kan eleverne nu se, hvad de mangler at udfylde i profilen og sendes direkte til det relevante trin, hvor profilen kan redigeres. STIL arbejder på, at skoler og elever kan få vist deres profil, som virksomhederne ser den.
Virksomhedshenvendelser
I 2023 blev der sendt 3293 henvendelser fra virksomheder til elever via Lærepladsen.dk. henvendelserne generer en mail til eleverne og er desuden synlige for eleverne i deres søgelog. For at tilskynde, at eleverne reagerer på disse henvendelser, er e-mailen til eleverne blevet mere brugervenlig og handlingsanvisende. Derudover er det nu muligt for skolerne at se på Elevoversigten, at en elev er blevet kontaktet af en virksomhed. Vi arbejder på at gøre det muligt for skolerne at fremsøge elever, som er blevet kontaktet af virksomheder
Med venlig hilsen
Styrelsen for It og Læring